Anmeldelse: Fødedygtig (Bog)

📖: Fødedygtig 📖: Gyldendal 📖: 2020⁠⠀

“Engang fik børnene tæsk af lærerne i skolen. I dag er det omvendt. Det er i hvert fald det indtryk, Liv får, da hun starter i sit første pædagogjob i en børnehaveklasse på en skole på Amager.Liv bor sammen med kæresten Dan. Han er vild med at se Deadline, gå til Lindy Hop og ikke mindst tanken om snart at få børn. Alt det er Liv ikke så vild med. På skolen får Liv hurtigt problemer med den 6-årige dreng Ludvig, der terroriserer undervisningen og Liv. En dag bliver Liv så frustreret, at hun stikker ham en lussing. Herfra eskalerer det, også det med parforholdet, for til en fest dukker en flot lærer op, og han vil gerne vise hende fysiklokalet.”⁠⠀

📚⁠⠀

Av. Av av av av. Det er svært at bruge andre ord om Laura Ringos udgivelse “Fødedygtig” da den giver cirkelspark til lige netop den del af min bekymrede sjæl der er gør allermest ondt. Ringo skriver fantastisk, og ligesom i “Papirbryllup” bliver linjerne mellem rigtig og forkert, mellem virkelighed og mareridt udvisket. Jeg har lige dele medlidenhed med Ludvig og Liv, for hvor må Ludvigs liv være lige så uudholdeligt som han gør det for andre. Ringo formår med fineste pen at vise nogen af de problematikker der er i den udsultede “inklusions”tvungne folkeskole. Ligesom “Papirbryllup” vil jeg til dels kalde “Fødedygtig” en psykologisk thriller, da Liv på alle måder bliver totalt nedbrudt – det skal dog også siges at hun på mange måder lever mit værste mareridt, så måske vil andre ikke finde bogen helt så skræmmende som jeg unægteligt gør. Fødedygtig anbefales til alle lærere, pædagoger og forældre, og generelt er Ringo for mig et af de nye lysende talenter på den danske forfatterscene.⁠⠀

5/5 ⭐

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.