Instapost – Anmeldelse: Kærestesorg (Bog)

kærestesorg postkortsdigte stinestregen.JPG

  📖: Kærestesorg // 📖: @forlagetcobolt // 📖: 2015

Igennem 30 postkortforsider i en hybrid af tegneserie og kunst fortæller danske Stine Spedsbjerg om kærestesorgens universelle smerte.

📚

Kan noget være en tegneserie når det er trykt i postkortformat? Er det ikke bare individuelle billeder? Jeg stemmer ja til tegneserie, for når du som læser sidder med Kærestesorg er der ingen tvivl om billedernes sammenhæng og historiens udvikling, selvom den ikke er lineær. Kærestesorg stikker finger dybt ind i noget af det allermest menneskelige, nemlig den dybe, private og ofte også lidt pinlige følelse af sorg og ulykke når man er blevet forladt, for overreagere du ikke bare? Stinestregen fanger til perfektion alle de modstridende, overvældende og ødelæggende følelser der rammer, og de smertefulde situationer der opstår når smilet plastres på og “man selvfølgelig er okay” fordi man ikke vil være til last. Kærestesorg kræver noget af sin læser, da den med sin totale mangel på tekst (bortset fra postkortenes navne) forventer og forlanger af læseren at de skal sætte sig selv i spil. Jeg anbefaler Kærestesorg bredt, og allermest til voksne.

Jeg giver bogen 5/5 ⭐️
Andre bøger med 5 stjerner

Instapost – Anmeldelse: Fabelagtigheder (Bog)

fabelagtigheder ekbatana lars emil foder

 [Reklame/Anmeldereksemplar fra forlaget]
📖: Fabelagtigheder // 📖: @forlagetekbatana // 📖: 2018

“Et stykke papir har 3 sider: en forside, en bagside og en insider hvor dyr kan tale”
📚

Fabelagtigheder er en prosasamling der føles som at sidde med din bedste ven du ikke har set alt for længe med en lunken øl mellem jer på en gennembrun slumbar – og det er mildest talt fantastisk. Lars Emil Foder formår igennem teksternes drømmeagtige og højtflyvende karakter at skabe et intimt rum læser og forfatter imellem hvor alt er tilladt og ingen ide er for stor eller lille. Øllene tømmes og udvekslingen af begejstring, drømme og vanvittige tanker forenes i forfatterens skæve og nærmest barnagtige fantaserende verdensbillede med et sprog der føles naturligt og venskabeligt. Det er surrealisme når det er bedst, for det bliver aldrig prætentiøst og det ville ikke undre mig hvis Alice kom vandrende igennem siderne på jagt efter hendes hvide kanin. Fabelagtigheder er en digtsamling der fortjener at blive oplæst, og som jeg anbefaler til læsning hvis du savner at sidde med den af dine venner som altid har brugt længere end dig på at spekulere over livets allermindste ting.

Jeg giver bogen 5/5 ⭐️
Andre bøger med 5 stjerner

Instapost – Anmeldelse: Voksenlivet er en myte (Tegneserie)

voksenlivet er en myte

 📖: Voksenlivet er en myte // 📖: @forlagetcobolt // 📖: 2016

I selvbiografiske striber fortæller tegner amerikanske Sarah Andersen om livet som fysisk voksen selvom det mentale måske ikke helt er med.

📚

Voksenlivet er en myte er tegneserie når tegneserier er bedst. Med stilsikker streg og fingeren helt inde i navlen deler Sarah hendes finurlige, sjove, selvudslettende og rammende tanker om hvordan det er at være kvinde og menneske i slut 20’erne (start 30’erne?) som egentlig ikke har særligt lyst til at være traditionelt voksen. Emner som frivillig barnløshed, kropsmæssigt selvværd, økonomisk kaos, angsten for at gå glip af det alt de andre har gang i og masser af kærlighed til selvet til “trods” er de centrale emner i striberne. I modsætning til tragikomiske kvinder som Nynne og Bridget Jones har Sarahs figur klare værdier og en kerne ingen kan tage fra hende, hvilket gør at hendes selvhad aldrig kammer over. Jeg anbefaler “Voksenlivet er en myte” til alle der elsker at læse hverdagshistorier og grine over situationer der er tåkrummende ægte for alle os der måske skulle være lidt bedre til at sætte vasketøj over.

 Jeg giver bogen 5/5 ⭐️
Andre bøger med 5 stjerner

Instapost – Anmeldelse: Tænk vildt (Bog)

tænk vildt det er guddommeligt at fejle en peptalk for en mere nysgerrig tidsånd rane willerslev

 📖: Tænk vildt – Det er guddommeligt at fejle – En peptalk for en mere nysgerrig tidsånd
📖: @peoplespress 📖: 2017

I “Tænk vildt” inviterer Rane Willerslev, nuværende chef på Nationalmuseet, indenfor til et kig på hans helt unikke og vilde ledelsesstil.

📚
Som uddannet bibliotekar og fagpolitisk aktiv er det ikke noget under at jeg har fundet “Tænk vildt” helt vildt inspirerende og vigtigt, for som Lasse Marker skrev i 2014 er der masser af grunde til hvorfor der ikke sker en skid i dansk kulturliv. Rane Willerslev er ikke en af disse grunde – det kan man mene om det hvad man vil, men jeg synes det er fantastisk at have et modigt, vedrørende, relevant og fagligt bud på nye måder at tænke kulturpolitiks og endnu vigtigtere at tænke kulturinstitutionerne og kulturformidlingen. Bogen gennemgår Ranes karriere fortalt af egen mund, med refleksioner over alt fra underviserjobbet på Aarhus Universitet til observeringer i den sibiriske ødemark til chefstilling i Oslo. Som den projektorienteret medarbejder jeg er, er tankerne kvalificerende og har givet mig nogen værktøjer til bedre at forstå egne arbejdsmetoder og også hvordan jeg kan gå i bedre samarbejde med dem omkring mig, for selvom Rane er leder med stort L, kan bogen stadig læses og benyttes bredt. Jeg anbefaler bogen til alle med den mindste smule interesse i ledelsesstruktur, kulturpolitik og arbejdsmiljø. Rane er en polariserende “figur”, men jeg indrømmer gerne blankt at jeg er uendeligt begejstret.

Jeg giver bogen 5/5 ⭐️
Andre bøger med 5 stjerner

Instapost – Anmeldelse: Vinterbørn (Bog)

vinterbørn dea trier mørch

 📖: Vinterbørn // 📖: @forlagetgyldendal // 📖: Originalt 1976, genudgivet 2016

På svangregangen er en gruppe kvinder indlagt i vinteren 1975, alle med forskellige komplikationer, alle med forskellige baggrunde, men i hospitalets hvide skjorter og med alt tid i verden ophæves grænserne mellem kvinderne og der opstår et fællesskab på tværs af kulturelle, sociale og økonomiske barriere.

📚

Jeg har kigget på Vinterbørn mange gange, og da den pludselig stod foran mig på biblioteket inden en togtur til Tyskland, vidste jeg at nu skulle det være, hvilket det er jeg rigtig glad for at det blev. At læse Vinterbørn i 2018 er lidt en todelt oplevelse, først og fremmest er den et historisk kig i kvinderollen, 70’ernes moderskab og den universelle frygt fødende med komplikationer udsættes for, men det er også næsten deprimerende læsning når der beskrives hvor god tid lægerne og sygehuspersonalet har til den enkelte indlagte, selvom lægevidenskaben ikke er på højde med hvad den er i dag. Kvinderne får tid både før, under og efter fødslen til i personalets hænder at finde sig til rette i deres nye roller, og med kompetente autoritetsfigurer hjælpes kvinderne igennem den kæmpe udfordring det kan være at blive mor, uanset hvilken tvivl de står overfor. Vinterbørn er som et forfriskende og iskoldt morgenpust på en solbeskinnet vinterdag, og selv når bogen bliver mørkest i sine beskrivelser af kvindernes sejre og tab, er den medrivende, vedkommende og interessant læsning hele vejen igennem. Forfatterens linoliumstryk af livet på svangregangen giver også en unægtelig ægte 70’er følelse, der med sin totale blotteste for intimitetsfæren faktisk er en ren fornøjelse at granske. Vinterbørn anbefales bredt, til alle der er bare det mindste smule interesseret i en rigtig god bog.

Jeg giver historien 5/5 ⭐️
Andre bøger med 5 stjerner

Instapost – Anmeldelse: Blå Tiger (Bog)

Blå tiger line-maria lång

[Reklame/anmeldereksemplar fra forfatteren]
📖: Blå Tiger // 📖: @rosinanteco // 📖: 2018

Timian er normal. Timian er som de andre. Timian går på arbejde, har en kæreste, står op og går i seng. Timian er en Blå Tiger.

📚
Kender I de bøger der føles som at hoppe i en kølig skovsø og få hovedet helt under vand? Sådan er Blå Tiger. Med kirurgisk præcision introduceres vi til Timian, hendes opvækst i kollektiv, hendes blækspruttemåtte og en dagligdag der for Timian altid er den samme og som aldrig er ens alligevel. Timians helt specielle verdensopfattelse bliver på fineste vis spillet op mod dem omkring hende. Vi møder Katrine, en 14 årig fysisk og mentalt handikappet der kun vil se Løvernes Konge. Tove der drikker absint og tror på Grønne Feer, og som gemmer sig fra verdens i hendes computer. Torsdagsdaten Nikolai der spiller rollespil, har skæl, blomster på bagsædet og håndcreme i handskerummet. Vi ser Timians far der smiler uden at det når øjnene og Ib, Ib som Timian savner mere end noget andet, selvom hun ikke er sikker på at hun overhovedet kan savne. Blå Tiger er et stærkt, hudløst og til tider gruopvækkende portræt af overlevelse, ligegyldighed, håb og hvordan det er at male egne striber gule uden egentlig at forstå hvorfor. En moderne oprindelseshistorie med alt skrællet væk. Timian er en kompleks hovedperson som forfatteren formår at fremstille så klart at læseren med fuld overbevisning trækkes ind i en forskruede verdensopfattelse der virker som det mest naturlige og ikke mindst fornuftige i verden. Blå Tiger er en voksenbog når det er bedst, og en som bliver under huden.

 

 Jeg giver historien 5/5 ⭐️
Andre bøger med 5 stjerner

Instapost – Anmeldelse: På Bornholm må man græde overalt (Bog)

43212453_718461178520381_8707141715477135360_n

📖: På Bornholm må man græde overalt 📖: Høst & Søn 📖: 2017

Maria har mistet et af de vigtigste mennesker i hendes liv. Hendes stedfar Tore er nemlig død, og selvom Maria ikke er alene, har hun aldrig følt sig mere ensom. Hvor går man hen når døden har ramt? Når sorgen er så stor at den hverken kan rummes eller formuleres? Når der ikke er andet end tomhed, vrede og et savn der er så stærkt at det gør ondt?

📚

På Bornhol må man græde overalt er en hjerteskærende smuk historie om tab, og om at finde tilbage til glæden når jorden er forsvundet under en. Maria er lige dele skrøbelig som glas, og stærkere end diamant og forfatteren har formået at strikke dialogen sammen mellem Maria og dem omkring hende så den føles som om den er skabt af kolde efterårsdage og håbløshed. Der er dog ikke kun kulde, for der formås også at holde lyset tændt og love at Maria er stærk nok til at gå videre igennem hendes liv. Karakterne er en fornøjelse at møde, og Marias venner har den teenageømhed og kærlighed som man næsten kun ser mellem unge mennesker der ikke kun er villige til at flyve den halve verden hjem for at holde gennem nattens gråd, men også bare sidde på en mur og spise fiskefrikadeller i stilhed i den tid det nu engang tager før ordene vender tilbage. Historiens korte med hårdtslående format er perfekt til de store teenagere som er klar til hårdere emner end John Greens sicklit men som stadig ikke har lyst til at kaste sig hovedkulds ud i voksenlitteraturens håbløshed. På Bornholm må man græde overalt er en fantastisk bog at følges med, føle med og spejle sig i.

Jeg giver bogen 5/5 ⭐️
Andre bøger med 5 stjerner