Anmeldelse: The rest of us just live here (Bog)

12204593_10208370524080533_774302820_n

Forfatter: Patrick Ness
Udgivelsesår: 2015
Forlag: Hapercollins Childrens Books

“What if you aren’t the Chosen One? The one who’s supposed to fight the zombies, or the soul-eating ghosts, or whatever the heck this new thing is, with the blue lights and the death?
What if you’re like Mikey? Who just wants to graduate and go to prom and maybe finally work up the courage to ask Henna out before someone goes and blows up the high school. Again.
Because sometimes there are problems bigger than this week’s end of the world, and sometimes you just have to find the extraordinary in your ordinary life..”

The Rest of Us just Live Here er intet mindre end genial. Så kort kan det siges. Bogen person er gennemarbejdede, universitet er nyskabende og sproget er fantastisk. Jeg elsker hvordan bogen har taget et af de mest gennembrugte klicher i  verden, og for en gangs skyld har valgt at fokusere på alle andre end hvem der normalvis ville have været hovedrollen i en young adult historie hvor underlige væsner begynder at angribe nabolaget.

Vil jeg anbefale den? Ja, ja, ja og så lidt mere ja. Det er en fantastisk dekonstruktion af en (for mig) lidt træt genre. Jeg vil dog anbefale at bogen ikke er noget af det første indenfor genren der bliver givet til en læser, men at der bliver ventet til læseren har en forståelse for hvad der gør fantasy young adult til det det er.

 ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

Tanker om Tove Jansson og særligt breve fra hende.

12826105_263589640639800_1399467600_n

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er /kæmpe/ fan af Tove Jansson. Jeg er dybt fascineret af hendes univers og hendes måde at se verden på, jeg kampelsker mumitroldene i hendes egen udgave (helst ikke den japanske anime version) og alle de tanker hun har gjort sig som menneske. Jeg græder stadig salte tårer over at chancen for at jeg nogensinde får fingrene i hendes illustrerede udgave af Alice I Eventyrland er noget lig nul.

I sommers fik jeg tykket mig igennem en del af bogen “Brev från Tove Jansson”, der er en samling af de breve hun skrev til flere forskellige mennesker i hendes liv. (Priser mig stille og roligt lykkelig for at hun var svensketalende finne, så jeg trods alt kan forstå en 80-90% af hendes original skriblerier)

Har på mange måder følelsen af at jeg kun lige er begyndt min kærlighedsaffære til Jansson, men jeg er sikker på at den ikke stilner af efter at have læst hendes værk Billedhuggerens Datter.

Hvis nogen er interesseret i en mere letfordøjelig fortælling om Janssons liv, da der desværre er udgivet pinligt lidt med hende på dansk, kan du finde en fantastisk dokumentar om hende på youtube, lavet af BBC.

Anmeldelse: One (Bog)

14540544_1385166054846460_2053292949319450624_n

Forfatter: Sarah Crossan
Udgivelsesår: 2016
Forlag: Politiken

“En rørende og smuk fortælling om de siamesiske tvillinger, Tippi og Grace.”

Saxos beskrivelse af bogen, er egentlig meget længere, men jeg vil ikke afsløre mere, da One er en bog der skal opleves.

One var overraskende, voldsom, foruroligende, vidunderlig og først og fremmest smuk og rørende som Saxo siger.

Bogen er prosa, nem at læse og hurtigt igennem, men det er en fortælling der bliver hos dig.

Vil jeg anbefale den? Ja. Var så glad da pigerne jeg ser Den Store Bagedyst med gad høre mig fortælle om den, da jeg var ved at sprænges af alle de følelser og tanker bogen havde bragt frem i mig. Bogen er ikke for yngre børn, og den indeholder mange store og svære temaer, så hvis du overvejer at give den i gave eller selv læse den vil jeg tænke over hvor sensitive de/du er inden i starter. Der faldt ikke en tåre fra mig da jeg læste “Mig før Dig”, men ved One havde jeg ondt helt ind i hjertet på den allerbedste måde.

 ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

Anmeldelse: Hymnernes Hersker (Bog)

13597584_155341294876089_1211451020_n

Forfatter: Kate Constable
Udgivelsesår: 2004
Forlag:Forlaget Carlsen

“Med en stemme, der kan synge is frem, besidder Calwyn én af sangens 9 store kræfter. En kraft, som den, der ønsker at være Hymnernes Hersker, må beherske sammen med de 8 andre for at herske over alle. Også selvom det betyder mord og ødelæggelse for at få den. Og Calwyn bliver snart offer for en sindsyg mands besættelse.”

Kender i det, når en bog fra fortiden pludselig dukker op? Jeg havde for sin vis glemt alt om Hymnernes Hersker, indtil en mor kom ind med sin datter på børnebiblioteket i Aalborg for at låne den. Det sekund jeg så forsiden, og huskede min første læseoplevelse med serien, måtte jeg med det samme låne alle fire bøger selv, hvorefter jeg pløjede mig igennem den første det sekund jeg fik fri fra vagt.

Jeg har altid /elsket/ sangmagi. Havfruer og sirener er mine yndlings mytologiske væsner, og alle bøger hvor sang bruges til magi er A+++ (Undskyld bogklub piger, haha).

Bogen er den perfekte blanding af fantasy, coming of age og romance, for bogen har en af kærlighedshistorie der i mit hoved står på linje med Ronja og Birk fra Ronja Røverdatter, som var noget af det jeg holdt allerkærest da jeg var lille.

Vil jeg anbefale den? Ja, ja, ja og ja igen. Tvang faktisk min kære veninde Astrid til at høre på min rablen om bogen da jeg besøgte hende i Tyskland. (I kan se mere på min Instagram KSHDK93, her)
Synes /alle/ fortjener at læse Hymnernes Hersker, da den er i min toptre over “ukendt”/”mindre populær” YA sammen med blandt andet Epic som jeg regner med at lave et indlæg om snart.
Kort sag: Køb den til dig selv, lån den til din søster, gi den til din veninde og læs højt for din hund, for Kate Constables serie om Calwyn kan kun anbefales herfra.

 ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

Anmeldelse: Mænd uden kvinder (Bog)

13671844_1002147263215805_444891781_n

Forfatter: Haruki Murakami
Udgivelsesår: 2015
Forlag: Klim

“Mænd uden kvinder” er en stærk novellesamling af Haruki Murakami, der handler om den hårde og svære kærlighed, der af og til rammer et menneske.” (Saxo)

Murakami er for mig et lidt sjovt forfatterskab, da den anden rigtige kæreste jeg nogensinde havde sendte mig en af hans bøger med posten til låns. Bogen blev både et symbol på at han godt kunne lide mig, men også et løfte om at vi skulle ses en gang da han boede på Sjælland mens jeg boede på den jyske hede ved Silkeborg.

Jeg har ikke den store kendskab til Murakamis bøger, men jeg føler mig alligevel fuldstændig hjemme i hans univers. Murakami er melankolsk, eftertænksom, snu og vanvittigt dygtig til at male et billede og skabe hele personer der føles virkelige da de får lov til at være uperfekte og reagere uden at skulle være pæne eller opfylde et moralkodeks. De får bare lov at være. I denne bog var det særligt den første fortælling der rørte mig, de stille samtaler der aldrig blev talt, hovedpersonens behov for at /vide/, smerten der fulgte med og trangen til ofte at forsvinde fra alle dele af sig selv.

Vil jeg anbefale den? Ja, men kun til læsere der er interesseret i melankoli og nostalgi efter noget der måske aldrig har været der. Som de siger i (500) days of this summer;

“This is a story of boy meets girl, but you should know up front. This is not a love story.”

♥ ♥ ♥ ♡ ♡

Det der med ikke at læse færdig og TV vs bøger.

I løbet af sommeren er jeg blevet smaskforelsket i tv serien The Magicians.


Serien kan på mange måder alt det jeg har allermest brug for i en serie om magi. 

Et gennemtænkt grundlag, faste rammer, udviklede karakterer og en verden med konsekvenser.

Serien er bygget over en triologi af Lev Grossman. Jeg læste seriens første bog, The Magicians, i 2012, men efter min ferie i Tyskland fik bogen en chance til.


Har jeg læst den færdig? Nej. Er jeg glad for de dele jeg har læst? Ja.

Bogen har haft fast plads på mit sengebord i ugevis, før jeg endelig rykkede den op i min bogreol til sit nye hjem. 

Der er på mange måder en utrolig underlig læseoplevelse, og en endnu underligere oplevelse af at være fan. Jeg har altid været typen der har slugt /alt/ fra et univers, der har elsket at grave mig helt ned på detalje niveau og opsuge alle indtryk, men hos The Magicians er det kun serien der har kunne få den lyst frem i mig. 

For nu er bogen kommet på pause, ventetiden på tv seriens sæson to er indledt, og jeg forsøger at komme overens med min nye identitet som “typen der ikke læser færdigt”, hvilket på alle måder strider imod det æreskodeks som jeg som læser har fuldt i mange år.

Hvordan har i det? Er i superfans? Kan i give slip? Skal en bog altid læses færdigt?

Min bogreol

Siden jeg var helt lille har jeg elsket bøger. Jeg kunne bruge timevis på at ordne, sortere og derefter omrokere mine mangaer, hvilket er den første rigtige type bøger jeg selv kan huske at jeg aktivt har samlet på. Jeg har ihvertald tømt mangt en opvaskemaskine i mit barndomshjem for at spare sammen til Ranma 1/2, Love Hina og Mesterdetektiven Conan.

I dag er det dog ikke så meget mangaerne der fylder i den bogreol jeg kigger på hver dag, men mere min stadig voksende samling af klassisk skønlitteratur. Tegneserierne af både vestlig og østlig slags er i høj grad blevet sendt i eksil enten i stuen, eller under sengen hvor de venter på at interesse  for dem vender tilbage.

Jeg er en meget visual person, der bliver utrolig forstyrret af “støj”, hvilket stemmer meget dårligt overens med min distræte og rodede væremåde. Heldigvis er det nemt at holde en bogreol forholdsvis ren når den først er sorteret.

image

Som I kan se er der i denne omgang blevet satset på farve- og højdesortering da jeg synes det giver det mest rolige udtryk.

image

Ideen er snuppet i denne udførsel fra min allerkæreste Astrid (IG @strangestkiddo) da hun er typen der godt gider tage diskussionen om hvorfor en farveopsætning er vigtigt, men endnu mere fordi hun forstår at udtrykke det jeg ikke selv kan i forhold til hvorfor regnebueopstillingen ikke er løsningen på alt, selvom pinterest insisterer på noget andet.

image

Min gamle opstilling var efter forfatter efternavn og højde. Ideelt ville en klassisk genre og efternavns opsætning nok være bedst, men siden min samling stadig er så lille (Under 400 bøger, eksklusiv tegneserier og børnebøger). Giver det nuværende system mening for mig.

image