Anmeldelse: Ti dages stilhed – Et essay om meditation og bevidsthed (Bog)

📖: Ti dages stilhed⁠⠀
– et essay om meditation og bevidsthed 📖: Gyldendal 📖: 2019⠀⁠⠀⁠⠀⁠⠀

⁠⠀⁠⠀
“Hvad sker der når man trækker stikket? Forfatteren Niels Lyngsø satte sig for at gennemføre meditationsverdenens svar på en ironman: Et tidages kursus med ti timers meditation om dagen – i absolut tavshed og uden kontakt med omverdenen. Den personlige beretning om de ti dages stilhed ledsages af en række nedslag i hvad den nyeste hjerneforskning siger om bevidsthed og meditation, og om hvordan vi med daglig meditation kan omforme vores hjerne.”⁠ – Forlagets beskrivelse⁠⠀
📚⁣⁠⠀⁠⠀⁠⠀⁠⠀
I et medrivende malerisk sprog tager Niels Lyngsø os med til Sverige hvor vi som en flue på væggen får lov til at opleve det ekstreme indre og ydre pres Lyngsø har udsat sig selv for. Bogen er skrevet så man som læser kan føle de ting Lyngsø har gennemgået, og han har formået at gengive de tanker, udfordringer og vigtigst af alt følelser han oplevede under kurset med så stor præcision at det er umuligt ikke at blive revet med. Bogen er et spændende studie i hvad stilhed og måske vigtigst fraværet af den gør ved mennesket. Uden at blive formynderisk eller ligegyldig tager bogen et blik på den moderne verdens konstante overstimulering og konsekvenserne af den. Lyngsø forholder sig dejligt kritisk, så bogen er ikke en ensidet hyldest til meditation, men istedet en undersøgelse af fænomenet med udgangspunkt hos en der har prøvet det på egen krop. Selvom det efterhånden er et par uger siden jeg læste den, sidder sproget og tonen stadig i mig, så selvom jeg ikke er begyndt at meditere og nok ikke kommer til det, er det stadig et mesterligt værk jeg kun kan anbefale. Kan læses af minimalister, folk med stress, meditationsinteresserede og alle der kunne tænke sig et velskrevet sindskritisk værk.⁠⠀

⠀⁠⠀
5/5 ⭐⁣⁠⠀⁠⠀

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.