Instapost – Anmeldelse: Skabt for dig (Bog)

skabt for dig gyldendal

 📖: Skabt for dig // 📖: @gyldendalung // 📖: 2018

I en ikke så fjern fremtid fødes kvinder ikke længere naturligt. Projekt eva er menneskehedens redning – perfekte kvinder med perfekte personligheder og perfekte holdninger, men frieda er ikke perfekt, ligegyldigt hvor meget hun forsøger.

📚

Lad mig starte med at slå noget fast. Jeg synes “Skabt for dig” er en intetsigende og flad bog som aldrig formåede at gøre mig så investeret at jeg nu føler mig oprigtigt skuffet. Forfatteren fortæller til sidst i takkenoten at hun arbejdede i New Yorks modeindustri før hun måtte forlade den for ‘eget helbreds skyld’, hvilket skinner uendeligt meget igennem i den verden der fremsættes. Verdenen er egentlig bygget ganske ok op, og det dystopisk præsenteres med udemærket håndværk, men der skal ikke kradses meget i overfladen før universet falder fra hinanden og bogen fremstår som det den egentlig er – en advarselshistorie om det negative pres kvinder udsættes for i visse dele af samfundet. Pigerne gennemgår en rædselsfuld oplæring hvor spiseforstyrrelser, mobning, selvskade og vold bliver udøvet på dem enten af andre eva’er eller af de mænd de skal “sælges” til i slutningen af deres skoletid. Bogen har en (ikke overraskende men dog forfriskende) dyster slutning som fint understreger forfatterens om end lidt kluntede pointe om at frigøre sig fra præstationssamfundets løbebånd. Skabt for dig skal have ros for det at være en advarselshistorie, og selvom den ikke gør det så elegant som Handmaidens tale eller får ligeså stor gennemslagskræft som Hunger Games er der nok positive ting i bogen til at jeg er sikker på den overlever. Anbefales ikke nødvendigvis til unge grundet de meget voldsomme emner, men kan fint læses af alle med hang til grum dystopi og knækkede kvindeidealer.

Jeg giver bogen 1/5 ⭐️
Andre bøger med 1 stjerne

Instapost – Anmeldelse: Bid (Bog)

bid stine askov gyldendal

 📖: Bid // 📖: @forlagetgyldendal // 📖: 2012

“Jeg har depression” / “Ej hold nu op søde Signe. Den slags findes jo slet ikke” – Signe er 29 år, fanget i eget liv med en kæreste hun ikke kan li’, en familie der gør hende vanvittig og så selvfølgelig sig selv som hun egentlig heller ikke bryder sig specielt meget om.

📚

Det er alt for sjældent jeg møder en hovedperson som Signe. Destruktiv, voldsom, fanden-i-voldsk og morbid helt ind i knoglerne. Bogens sprog er en ren fornøjelse, og selvom læseoplevelsen nogengange tangerer til det syrede, som f.eks når Signe finder ud af at den eneste af hendes venner hun kan holde ud at være sammen med har besluttet sig for at blive heks og derfor danser nøgen ved fuldmåne og ryger hash bliver dette aldrig for meget fordi det hele tiden passer ind i Signes nihilistiske tilgang til livet. Bogen indeholder nogle af de sjoveste beskrivelser af arbejdslede, for Signe arbejder i Matas og /hader/ sit job selvom hun er en af de dygtigste til det. Signe selvsaboterer og gør faktisk stort set alt for at ødelægge livet for sig selv, men alligevel er der en større del af hende som holder fast i det hun godt ved er det rigtige at gøre – også når det bliver uendeligt svært.
Sidst men ikke mindst er det stort set også umuligt for mig ikke at elske og grine af en bog hvor hovedpersonens kæreste er den perfekte bibliotekariske stereotype på en mand der så gerne vil det godt, men som bare altid køber bake-off og har cykelklipser i bukserne.
Bid anbefales til alle der elsker en god chicklit med sort humor, og vurderes til stadig at holde helt tæt i 2018 trods årene på bagen!

Jeg giver bogen 4/5 ⭐️
Andre bøger med 4 stjerner

 

Instapost – Anmeldelse: Lava (Tegneserie)

lava glenn august fahrenheit

 📖: Lava // 📖: @forlaget_fahrenheit // 📖: 2014

I en inaktiv vulkan finder en eventyrlysten biolog en hel verden af grå væsner der ligner og opfører sig som mennesker, men hvad lurer under overfladen? Og er vores hovedperson overhovedet i sikkerhed?
📚
Lava er en kort tegneserie næsten uden tale, som med fuldt overlæg tager læseren i hånden og trækker dem med på en opdagelsesrejse hvor uhyggen lurer i hvert eneste hjørne og man som læser ikke kan lade vær med at bide negle som historien skrider frem. Lava er et forfriskende twist på den “hvide” antropolog og tager med enkle snit og et grumt smil ansvaret og magten fra vores hovedperson. Lava er ikke nødvendigvis en tegneserie jeg vil genlæse eller have i egen samling, men den anbefales til dem der godt kan lide godt dansk håndværk, og den stille uhygge!

Jeg giver historien 2/5 ⭐️ og 4/5 ✏️
Andre bøger med 2 stjerner

Instapost – Anmeldelse: Tænk vildt (Bog)

tænk vildt det er guddommeligt at fejle en peptalk for en mere nysgerrig tidsånd rane willerslev

 📖: Tænk vildt – Det er guddommeligt at fejle – En peptalk for en mere nysgerrig tidsånd
📖: @peoplespress 📖: 2017

I “Tænk vildt” inviterer Rane Willerslev, nuværende chef på Nationalmuseet, indenfor til et kig på hans helt unikke og vilde ledelsesstil.

📚
Som uddannet bibliotekar og fagpolitisk aktiv er det ikke noget under at jeg har fundet “Tænk vildt” helt vildt inspirerende og vigtigt, for som Lasse Marker skrev i 2014 er der masser af grunde til hvorfor der ikke sker en skid i dansk kulturliv. Rane Willerslev er ikke en af disse grunde – det kan man mene om det hvad man vil, men jeg synes det er fantastisk at have et modigt, vedrørende, relevant og fagligt bud på nye måder at tænke kulturpolitiks og endnu vigtigtere at tænke kulturinstitutionerne og kulturformidlingen. Bogen gennemgår Ranes karriere fortalt af egen mund, med refleksioner over alt fra underviserjobbet på Aarhus Universitet til observeringer i den sibiriske ødemark til chefstilling i Oslo. Som den projektorienteret medarbejder jeg er, er tankerne kvalificerende og har givet mig nogen værktøjer til bedre at forstå egne arbejdsmetoder og også hvordan jeg kan gå i bedre samarbejde med dem omkring mig, for selvom Rane er leder med stort L, kan bogen stadig læses og benyttes bredt. Jeg anbefaler bogen til alle med den mindste smule interesse i ledelsesstruktur, kulturpolitik og arbejdsmiljø. Rane er en polariserende “figur”, men jeg indrømmer gerne blankt at jeg er uendeligt begejstret.

Jeg giver bogen 5/5 ⭐️
Andre bøger med 5 stjerner

Instapost – Anmeldelse: Skambidt (Bog)

skambidt cecilie sund kristensen

 [Reklame/anmeldereksemplar fra forlaget]
📖: Skambidt // 📖: Emeritvs // 📖: 2018

“Jeg kan bare se Sex and the City / der fører de også skededagbog / Det er vigtigt at have en lykkelig vagina”

📚
Igennem digtsamlingen Skambidt følger vi en unavngiven hovedperson der bevæger sig fra den første spæde seksualitet til en voksen reflekteret selvindentiet, eller det er ihvertfald det der står bag på bogen. Jeg ved ikke om jeg som sådan er enig i perspektivet med at finde sig til rette i egen seksualitet, for fra start til slut er vores hovedperson fremmedgjort fra egen krop og egne følelser. Jeg vil vove at kalde karakteren aseksuel, hvilket er et forfriskende og ikke ofte omtalt emne i dansk litteratur, men figuren opfatter bare ikke sig selv på den måde, og bliver heller ikke set sådan af omverdenen. I bund og grund handler Skambidt om overgreb, de overgreb karakteren begår mod sig selv ved at presse egen krop ud i situationer den ikke ønsker at være i, og de overgreb andre begår mod vores hovedperson af mere eller mindre fri vilje og med bevidstheden om at det er det der sker. Jeg er ikke som udgangspunkt stor fan af “håbløs” litteratur, forstået på den måde at det er mørkt for at være mørkt, og det er desværre den følelse jeg sidder tilbage med efter at have læst Skambidt. Hovedpersonen opsøger sorgen og straffer sig selv igennem hele fortællingen, og der foregår ingen bedring eller forhøjet selvindsigt. Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen, men der er stor risiko for at det simpelthen bare er mig der er for “dum” til digte, og at hovedpersonens lidelse har en værdi jeg bare ikke kan se. I mit formidlingsarbejde har jeg desværre svært ved at se hvem jeg skulle anbefale Skambidt til, ud over til udsatte der har behov for spejlning, og ikke engang der er jeg helt sikker på at det er den første jeg ville hive op, da den indeholder grafisk voldtægt og uendelige mængder selvhad fra hovedpersonen.

Jeg giver historien 1/5 ⭐️
Andre bøger med 1 stjerne

Instapost – Anmeldelse: Vinterbørn (Bog)

vinterbørn dea trier mørch

 📖: Vinterbørn // 📖: @forlagetgyldendal // 📖: Originalt 1976, genudgivet 2016

På svangregangen er en gruppe kvinder indlagt i vinteren 1975, alle med forskellige komplikationer, alle med forskellige baggrunde, men i hospitalets hvide skjorter og med alt tid i verden ophæves grænserne mellem kvinderne og der opstår et fællesskab på tværs af kulturelle, sociale og økonomiske barriere.

📚

Jeg har kigget på Vinterbørn mange gange, og da den pludselig stod foran mig på biblioteket inden en togtur til Tyskland, vidste jeg at nu skulle det være, hvilket det er jeg rigtig glad for at det blev. At læse Vinterbørn i 2018 er lidt en todelt oplevelse, først og fremmest er den et historisk kig i kvinderollen, 70’ernes moderskab og den universelle frygt fødende med komplikationer udsættes for, men det er også næsten deprimerende læsning når der beskrives hvor god tid lægerne og sygehuspersonalet har til den enkelte indlagte, selvom lægevidenskaben ikke er på højde med hvad den er i dag. Kvinderne får tid både før, under og efter fødslen til i personalets hænder at finde sig til rette i deres nye roller, og med kompetente autoritetsfigurer hjælpes kvinderne igennem den kæmpe udfordring det kan være at blive mor, uanset hvilken tvivl de står overfor. Vinterbørn er som et forfriskende og iskoldt morgenpust på en solbeskinnet vinterdag, og selv når bogen bliver mørkest i sine beskrivelser af kvindernes sejre og tab, er den medrivende, vedkommende og interessant læsning hele vejen igennem. Forfatterens linoliumstryk af livet på svangregangen giver også en unægtelig ægte 70’er følelse, der med sin totale blotteste for intimitetsfæren faktisk er en ren fornøjelse at granske. Vinterbørn anbefales bredt, til alle der er bare det mindste smule interesseret i en rigtig god bog.

Jeg giver historien 5/5 ⭐️
Andre bøger med 5 stjerner

Instapost – Anmeldelse: Tigerhjerte (Bog)

tigerhjerte lise villadsen

 📖: Tigerhjerte // 📖: @hostlitt // 📖: 2018

Far og mor er gået fra hinanden, eller faktisk er mor mest gået fra far. Kiki har ikke lyst, men nogen skal jo flytte med mor, og siden hendes tvillingebror ikke har tænkt sig at gøre det, så må hun jo.

📚
Tigerhjerte er en bog om skilsmisse, om pligt, om nye familier, om at passe ind og om ikke at vide om man skal følge sit hjerte. Kiki er en utroligt pligtopfyldende teenager der gerne damptrumler sig selv for fællesskabets bedste, en vane hun bliver hårdt konfronteret med i mødet med mors nye kærestes søn som hellere end gerne rækker fuck til verden, og smækker med døren. Kiki er lige dele tiltrukket og frastødt af ham, men kan man tillade sig at synes ens nye papbror er lidt mere end sød? Tigerhjerte beskriver med malende sprog og en fantastisk forståelse for teenagesårbarhed den (eksta) svære tid efter en skilsmisse, især når man måske egentlig ikke engang særlig godt kan lide den ene af sine forældre, for må man overhovedet det? Tigerhjerte er en kærlighedshistorie med skår i glasset, som giver hovedpersonen lov til at tvivle og som tager historien helt ud til kanten af det den skal være, for Kiki gør alt for at være okay. Hun er det bare ikke. Tigerhjerte anbefales til unge læsere med lyst til “socialrealisme” på niveau, til klassens pæne pige og til dem der gerne vil læse en dannelseshistorie der får lov til at gå væk fra det socialt acceptable.

Jeg giver historien 3/5 ⭐️
Andre bøger med 3 stjerner