Anmeldelse: Der kan ikke være 18 lilla mennesker i en konvolut (Digte)

[Reklame/anmeldereksemplar fra forlaget]⁠⠀
📖: Der kan ikke være 18 lilla mennesker i en konvolut 📖: Ekbatana 📖: 2020⁠⠀


“Forfatter Rikke Oberlin Flarup har forpligtet sig på et modigt projekt: Efter tabet af en nær ven begyndte hun at skrive sine drømme ned, og det har hun nu gjort i over 2 år. I Der kan ikke være 18 lilla mennesker i en konvolut kan du læse de sjoveste, mest tankevækkende og poetiske af dem. Muterede sølvfisk, Persefone og en afdød morfar er blot nogle af de skikkelser, som du møder her. Det er prosa i sin helt egen ret og peger på det, vi alle deler: vores drømme, som undrer og foruroliger os, og som åbner op for et mere poetisk blik på verden og det skjulte i os selv.”⁠⠀
📚⁠⠀
Du skal ikke have fulgt mig særligt længe, før du opdager hvor kontekstsøgende jeg er og hvor lidt jeg generelt bryder mig om “flyveske” tekster. Derfor vil et naturligt spørgsmål være hvorfor i alverden jeg har sagt ja tak til at anmelde en samling af drømme, men med tillid til Rikke Flarup (forfatter til Telefontesten som jeg elsker) og med tillid til Ekbatana som altid udgiver kvalitet – selv når den ikke rammer min personlige smag, kastede jeg mig ud i det. “18 lilla mennesker” er besynderlig, så kort kan det siges, men det er jo også det der kendetegner drømme i deres sårbarhed og skjulte frygter og glæder. Rikke udvælger med humor og dybde, men det var de tragikomiske der satte sig mest i min gennemlæsningen, og jeg skal ærligt indrømme at jeg grinte et par gange undervejs. Mine personlige yndlingsdrømme er den med børnehaven, og kronen på værket er ubestridt den med Statens Kunstfond (som jeg er ret sikker på man ikke må grine af, da alt ved det projekt virker ret traumatisk for kunstnerne, men det gjorde jeg nu alligevel). “Der kan ikke være 18 lilla mennesker i en konvolut” anbefales til hekse og drømmetydere, til læsere af absurditeter, til dem der vil have et hurtigt grin og til dem der virkelig vil undres. Jeg har ikke som sådan ændret mening om drømme som genre, men jeg er helt sikker på at den her flytter ind i hjemmebiblioteket, og bliver udlånt til alle der vil noget med digte. ⠀


4/5 ⭐⁣⁠⠀

Anmeldelse: Populærkultur i samfundet – Analyse af vekselvirkninger (Bog)

📖: Populærkultur i samfundet⁠⠀
– Analyse af vekselvirkninger 📖: Samfundslitteratur 📖: 2019⁠⠀


“Superheltetegneserier, tv-serier og blockbuster-film kan mere end underholde os på sofaen en søndag. De kan fungere som et spejl, der viser os tegn på de håb, drømme og forestillinger, samfundet omkring os indeholder. De kan sågar være med til at pege samfundet i nye retninger. Det sker sjældent direkte, da populærkulturen først og fremmest består af fiktion, men lærer man at knække koden, kan populærkulturen sige meget om os selv, vores historie og vores samtid.I Populærkulturen i samfundet præsenteres vekselvirkningsmodellen, der kan afsløre de mange påvirkninger, vi kan spore i populærkulturelle værker. “⁠⠀
📚⁣⁠⠀
Den her, den her bog, den er feeeed. Jeg indrømmer gerne at det nok ikke er de fleste der låner undervisningsbøger, men det er en af mine store svagheder som læser, og “Populærkultur i samfundet” er en af de ekstra excellente! Som en der er vokset op som nørd, var det befriende og enormt dejligt at se populærkulturen blive behandlet med den “værdighed” den fortjener. Jeg tror ikke “Populærkultur” blev skrevet for at besvare mit spørgsmål, men mens jeg læste den her forstod jeg pludselig den uskrevne barriere jeg har oplevet mellem mig og “højkulturen” og jeg skal ærligt indrømme at jeg blev lettere rasende da det gik op for mig hvor meget alt efter postmodernismen er “designet” til at holde “pøblen” og proletariatet ude. “Populærkultur i samfundet” er en fed udgivelse som jeg kan anbefale til alle der beskæftiger sig med kultur, litteratur og kunst på den ~ professionelle ~ måde, men klart også til dem der “bare” gerne vil se en superheltefilm eller noget anime.⁠⠀


4/5 ⭐⁣⁠⁠⠀

Anmeldelse: Bloom (Tegneserie)

📖: Bloom 📖: Roaring Brook Press 📖: 2019⁠⠀


“Though he loved working there as a kid, Ari cannot fathom a life wasting away over rising dough and hot ovens. But while interviewing candidates for his replacement, Ari meets Hector, an easy going guy who loves baking as much as Ari wants to escape it. As they become closer over batches of bread, love is ready to bloom . . . that is, if Ari doesn’t ruin everything.”⁠⠀
📚⁣⁠⠀
Bloom er en fin sommersød kærlighedshistorie med den lettest snert af bitter. Ari har venner og store drømme, men selvom han ikke er helt alene er han aldrig rigtig blevet set som den han er før han møder Hector. Den er meget klassisk, sagt som det største kompliment, og selvom det ikke nødvendigvis er en historie jeg husker i detaljen, var det stadig en fin læseoplevelse. Bloom anbefales til fans af den første store kærlighed, til dem der søges nostalgiens somre, og til dem der gerne vil læse en LGBT+ historie uden voldsomme identitetsudsving. ⁠⠀


4/5 ⭐⁣⁠⁠⠀

Anmeldelse: Det Danmark du kender (Bog)

📖: Det Danmark du kender 📖: People´sPress 📖: 2020⁠⠀


“Den socialdemokratiske borgmester Morten er på vej hjem til Lolland. Det er nat, han er fuld. Hans liv er i opløsning. Han står over for et valg mellem sin kone eller elskerinden Sigrid. Han har været til møde med Mette F. i København. Måske er der plads til dig i en kommende regering, har hun sagt. Det tænker han på, lige inden han rammer et avisbud, der dukker op ud af ingenting. Avisbuddet Niels kommer fra et hjem, hvor moren prostituerer sig for at få enderne til at mødes. Niels selv har store planer: han vil være student, derefter vil han i forsvaret.”⁠⠀
📚⁣⁠⠀
“Det Danmark du kender” er en af de bøger jeg måske har forventet lidt for meget af. Den spiller perfekt ind på banen som en kompagnon til “Hvis der skulle komme et menneske forbi” og direkte ind i debatten om social ulighed. Peder Frederik Jensen skriver godt, men jeg ville ønske at persongalleriet havde været strammet lidt op, og at vi havde haft en mere tydelig og skarp historie. Alle de skæbner vi møder føles dog fuldendte, og ingen er fuldstændig overflødige. Det er et stærkt greb at vi følger flere generationers ulykke, og jeg tror ikke at romanen havde været så omdiskuteret hvis det ikke var sket. Det er svært ikke at holde af Niels i hans eksplosive vrede og forståelige harme, hvilket jeg personligt ser som en af romanens stærkeste sider. “Det Danmark du kender” anbefales til læsere af Thomas Korsgaard, Morten Pape og Yayah Hassan, og jeg er ikke i tvivl om at den vil gøre sin fremtræden i adskillige bogcaféer landet over. Anbefales til mænd over 30, til vrede teenagere, og til alle socialrådgivere i Danmark.⁠⠀

4/5 ⭐⁣⁠⁠⠀

Anmeldelse: Genderqueer (Tegneserie)

📖: Genderqueer 📖: Lion Forge 📖: 2019⁠⠀


“In 2014, Maia Kobabe, who uses e/em/eir pronouns,⁠⠀
thought that a comic of reading statistics would be the last autobiographical comic e would ever write. At the time, it was the only thing e felt comfortable with strangers knowing about em. Now, Gender Queer is here. Maia’s intenselycathartic autobiography charts eir journey of self-identity, which includes the mortification and confusion of adolescent crushes, grappling with how to come out to family and society, bonding with friends over erotic gay fanfiction, and facing the trauma and fundamental violation of pap smears.”⁠⠀
📚⁣⁠⠀
Jeg elsker tegneserie som medie, da den som intet andet kan fortælle en historie der /virkelig/ føles, specielt når tekst og tegning går op i en højere enhed. Sådan en udgivelse er “genderqueer” – der er mange der taler om hvordan litteratur skaber empati (og nogen også for meget) men i denne udgivelse kommer det virkelig til sin ret. Jeg er meget cis, og har aldrig følt at jeg ikke var tilpas rent kønsmæssigt, derfor er det både smertefuldt og dejligt at gå i Maias sko. Maia fortæller om hens barndom, ungdom og voksenliv – hvordan hen langsomt fik adgang til det sprog der gjorde at hen fandt på plads hvor hen hørte til. Genderqueer handler om familie, om seksualitet, om skuffelse, om mod, og om hvordan det er både at elske og hade den krop biologien har givet en. Genderqueer har en af de fineste, ærligste og dybtfølte fortælling om sex og forelske, og det er en tegneserie som burde stå på alle skolebiblioteker så de elever der har brug for den kan læse den i et privat og sikkert rum mens de andre er til frikvarter. Genderqueer anbefales til alle læsere fra udskolingen og op, til dem der ikke helt forstår det der kønsidentitet, og til dem der har brug for at se en historie der minder lidt om dem selv. Jeg håber håber håber at et af de danske tegneserieforlag oversætter den, så den kan stå i voksen- og ungeafdelingerne og vente på at blive fundet. ⁠⠀


5/5 ⭐⁣⁠⁠⠀

Anmeldelse: Udkantsmyten – Hvordan centraliseringen af Danmark ødelægger vores økonomi og sociale sammenhængskraft (Bog)

📖: Udkantsmyten – Hvordan centraliseringen af Danmark ødelægger vores økonomi og sociale sammenhængskraft 📖: Peoples Press 📖: 2015⁠⠀


“UDKANTSMYTEN tager et opgør med myten om, at fremtiden tilhører de store byer, mens resten af landet er fortabt. I virkeligheden er provinsen økonomisk stærk, den lykkes bedre med uddannelse og integration, og afleverer hvert år milliarder til de store byer i form at tilskud til statslige arbejdspladser, uddannelse og transport. Men spørgsmålet er ikke længere, om Danmark vil knække over geografisk. Spørgsmålet er, hvornår det vil ske – og hvad vi kan gøre politisk for at vende udviklingen.”⁠⠀
📚⁣⁠⠀
Kaare Dybvad er en forfatter og politiker med rigtig meget fart på, og selvom jeg ikke er enig i alt, så skader det sjældent at se noget fra et nyt perspektiv. Som en der arbejder i ~*~vandkants~*~ Danmark er samtalen om provisen en der unægtelig fylder i nærmest alt hvad vi fortager os. Der bliver så sjældent fortalt om provinsens styrker, om når lokalsamfundet fungerer, og hvor vigtig ballasten kan være for den der eftertragtede “robusthed”. Bogen stiller nogen rigtig spændende spørgsmål omkring akademiseringen, omkring “kultur”eliten, og om de forskelle der er så store i et land der alligevel er så lille som Danmark. “Udkantsmyten” anbefales som faglitterær læseven til udgivelser som f.eks “Det Danmark du kender” og dokumentarserier som “Frigear” på DR. “Udkantsmyten” kan læses hvis du gerne vil møde et “nyt” perspektiv i forhold til provisen og arbejderklassen, og bare generelt som et værk der er udmærket og læse og skabe sine egne meninger om.⁠⠀

4/5 ⭐⁣⁠⁠⠀

Anmeldelse: At se med egne øjne, mit KVINFO (Bog)

📖: At se med egne øjne⁠ – mit KVINFO 📖: Gladiator 📖: 2019⁠⠀


“At se med egne øjne er en sprudlende personlig beretning om en af de mere løsslupne feministiske bølger, nemlig begyndelsen af 3. bølge i starten af 1990’erne og de mange unikke projekter med afsæt i KVINFOs bibliotek. Samtidig er bogen et fuldflæsket og velargumenteret angreb på den ideologiske iver, der i disse år rammer overalt i det danske samfund i form af nedskæringer, lukninger og udflytninger. I tilfældet KVINFO udstilles kulturminister Mette Bocks slagtning af institutionens næsten 60-årige virke med vidensindsamling og -formidling punkt for punkt som populistisk symptom på afmontering af velfærdsstaten.”⁠⠀
📚⁣⁠⠀
Lad mig være ærlig – Bogen har en rædselsfuld forside som overhovedet ikke indbyder til læsning M-E-N, indholdet gør på alle måder op for hvor ikke interessant den umiddelbart ser ud. Som jyde har jeg aldrig besøgt eller brugt KVINFO og jeg vidste ikke forfærdeligt meget om KVINFO inden læsning, men hvor er jeg glad for at “at se med egne øjne” er min introduktion til institutionen. Elisabeth Møller Jensen er en ægte power kvinde, og det kan virkelig anbefales at følge kvindebevægelsen og kvindelitteraturens udvikling gennem hendes øjne (lol). “At se med egne øjne” anbefales til læsere der gerne vil have et skud dansk kulturhistorie, for kulturinteresserede og for de der ikke selv har levet gennem de feministiske bølger.⁠⠀


4/5 ⭐⁣⁠⁠⠀

Anmeldelse: Lille-bi og den underjordiske & Lille-bi møder et uhyre & Lille-bi og det meget store regnvejr (Billedbog)

[Reklame/anmeldereksemplar fra forlaget]⁠⠀
📖: Lille-bi og den underjordiske & Lille-bi møder et uhyre & Lille-bi og det meget store regnvejr 📖: Skriveforlaget 📖: 2020⁠⠀


“n helt almindelig dejlig forårsdag sad Lille-bi foran sin hule og varmede sig i en solstråle. Fluerne summede, og fuglene sang. Alt var, som det skulle være. Men pludselig skete der noget underligt. En lille bunke jord kom op ad græsset sådan helt af sig selv! Bunken blev større og større, og så kom der ikke mere.” // “Lille-bi havde engang hørt om et uhyre med otte øjne og otte ben, som pakkede små bier ind og sugede livet ud af dem. Nu gyngede det tungt i nettet. Han så nogle lange ben med mange børster på. Der var MANGE ben. Og pludselig var der også mange øjne! Lille-bi kunne godt tælle til mange, og han blev meget bange.” // Lille-bi havde altid elsket regnvejr. Kun i regnvejr tog han hatten af – for at svinge med den og få lidt vand i håret. Men nu havde det regnet i 30 dage og 30 nætter. Lille-bi havde set flere myrer med gummistøvler og nogen med paraply. Det var ikke helt almindeligt.⁠⠀
📚⁠⠀
Lille-bi er en ny men genkendelig nysgerrig og godhjertet billedbogsfigur. Historierne om Lille-bi centrer alle sammen omkring forskellige naturfænomener. formidlet i børnehøjde, akkompagneret af Lille-bis evige spørgsmål og undren. Karaktergalleriet er en smule tyndt og lidt stereotypisk, men det passer til målgruppen af yngre børn. Bøgerne er skrevet cirkulært, og vil gøre sig særligt godt i en naturbørnehave, hvor ungerne har mulighed for at rende rundt udenfor og lege de selv er lille-bi mens bøgernes streg er enkel og med klare farver som fint vil kunne holde målgruppens opmærksomhed. Anbefales til børnehaverne når der er temauger, og til forældre med børn der har adgang til have.⁠⠀


4/5 ⭐⁣⁠⠀

Anmeldelse: Reservat (Bog)


📖: Reservat 📖: Cobolt 📖: 2019⁠⠀


Det er junimåned i 2165, og Amager er definitivt oversvømmet. Klimakatastrofen har fået verdenshavene til at stige, og menneskene bor i reservater. I København, på Bornholm og på Mars oplever fire personer en helt særlig dag på hver deres måde. Verdener ændrer sig for evigt.”⁠⠀
📚⁠⠀
Der er noget med farverne i “Reservat” som gør mig ilde til mode – den kvalme gul, den brændte rød og den lurende grøn tager virkelig læseren med til en fremtid hvor alting er usikkert. Vores hovedpersoner kæmper på hver deres måde for overlevelse og ingen er hverken helt eller skurk. Jeg ville personligt ønske at historien havde båret lidt mindre præg af magiske realisme, og at jeg havde fået lidt flere forklaring på de mystiske ting der sker, men for alle andre læsere tror jeg ikke at det vil være et irritationsmoment. Reservat var i 2020 nomineret til en Pingpris, og selvom den ikke vandt, var nomineringen meget fortjent. Reservat anbefales til alle danske tegneseriefans, og til læsere af klimalitteratur, da Reservat som tegneserie nu en gang gør det bedst, virkelig formår at sætte en krise på spidsen.⁠⠀


4/5 ⭐⁣⁠⁠⠀

Anmeldelse: Thread Ripper (Bog)

📖: Thread Ripper 📖: Gyldendal 📖: 2020⁠


“Thread Ripper” er et hybridværk af forfatteren og billedkunstneren Amalie Smith, som med udgangspunkt i vævning forsøger at forstå det digitales væsen.⁠⠀
Handlingen i “Thread Ripper” følger en billedvæver, som i slutningen af 2010’erne er i gang med at skabe et digitalvævet billedtæppe. Men hun væver også sin tilværelse, sin kærlighed, relation til omverdenen og sin tvivl om hvorvidt hun skal blive mor.”⁠⠀
📚⁠⠀
Thread Ripper er en bog som jeg baseret på egen smag virkelig ikke burde bryde mig om, og så kan den alligevel et eller andet. Normalt ville den fragmentariske fortællerstil, de mange drømme og den svævende fortællerstemmer få mig til at løbe direkte i den anden retning, og alligevel hang jeg ved. Måske er det den ydre ramme af fortællingen om Penelope fra Odysseen, måske er det rejserne til Japan, måske er det hvordan alting centrerer sig omkring tilblivelsen af tæppen, men når alt kommer til alt, så står jeg med det faktum at jeg faktisk synes det var en rigtig god læseoplevelse. Thread Ripper en en af de udgivelser man som læser skal tænke over, og det er ikke en jeg kommer til at anbefale vidt og bredt, for bogen skal passe til sit publikum, men det er en jeg er glad for at jeg har læst, og som jeg stadig tænker over nu og da. Thread Ripper anbefales til din filosofiske bekendte, til den der interesserer sig ekstra meget for tekstil, og som en bog du lige tilfældigt kan have liggende fremme hvis der kommer en Tinder date forbi og du gerne vil virke maks intellektuel.⁠⠀


4/5 ⭐⁣⁠⁠⠀