En guide til kontakt med bogbloggere

Du vil gerne have din bog anmeldt, men selvom du har udsendt anmeldereksemplarer til højre og venstre er den etablerede presse tavse som graven.

Hvad så nu?

At pressen ikke har taget din udgivelse, kan have mange årsager: Du kan være selvudgiver eller medudgiver, have valgt at skrive digte, fantasy, billedbøger, ungdomsbøger eller noget helt andet, som simpelthen bare ikke får spalteplads.

Det er her de fleste forfattere får øjnene op for bogbloggere.

Men hvordan får man lige bloggere i tale, og hvordan forøger du chancerne for, at en bogblogger vælger at takke ja til din udgivelse?

Hvis du er nysgerrig på hvordan det ser ud når bogbloggere spørger om anmeldereksemplarer, har jeg skrevet en guide om netop det, som kan læses: her

Blog og Instagram

Mange af dem der i Danmark omtaler og skriver om bøger i deres fritid benytter ikke længere “kun” blogs, men nu også det meget populære medie Instagram. Bogbloggere der primært bruger Instagram har kælenavnet Bookstagrammers.

Det er op til dig som forfatter eller udgiver om du ønsker at bruge bloggere som benytter det ene eller det andet medie. Der er fordele og ulemper ved begge dele. Du skal dog være opmærksom på at det er dit ansvar som den der tilbyder udgivelse til anmeldelse at specificere hvis du f.eks ønsker at din bog skal anmeldes på det ene eller andet medie. En sådan specificering er ikke noget jeg anbefaler, men det er en der stadig er på din del af banen.

Samarbejde med bogbloggere

I modsætning til mange andre typer af “influencers” (selvom de fleste bogbloggere helst vil kaldes anmeldere) modtager den gennemsnitlige bogblogger ikke nogen penge for at læse, tage billeder eller optage video og anmelde et anmeldereksemplar. Jo, de får lov til at beholde udgivelsen, men derfor er det stadig vigtigt at huske, at du som forlægger/forfatter får adgang til “reklame”, som i alle andre brancher nemt kunne have kostet flere tusind kroner.

Grunden til, at jeg skriver det her og endda skriver det så firkantet, er, at bølgerne nogen gange kan gå højt i forhold til forventninger på begge sider af bordet, når det kommer til anmeldereksemplarer. Når du bruger “gratis” arbejdskraft, skal du huske, at den netop er gratis, og at du derfor ikke i særlig stor udstrækning kan tillade dig at diktere, hvor hurtigt eller hvordan bloggeren skal gribe sin anmeldelse an, medmindre I får indgået en skriftlig aftale.

At finde bogbloggerne

For at kunne skrive til en bogblogger må du først finde dem. En stor del af det arbejde er dog heldigvis allerede gjort af andre før dig.

Nyttige links

Hvis du gerne vil finde en Bookstagrammer er det allerede lidt værre. Der er ikke på nuværende tidspunkt lavet samme oversigt, men jeg har alligevel to tips.

  1. Undersøg hvem der har været nomineret til og vundet Plusbogs DBBA (Danish book blogger award)
  2. Søg på Instagram med hashtags som #bøger #bogblogger #dklit eller hvis du finder en bestemt bogblogger du bryder dig om, så se hvem de følger og undersøg om der er nogen af dem du kunne tænke dig at skrive til.

At skrive en mail

Der er ingen gylden opskrift på hvordan du er sikker på, at en bogblogger vil bruge deres tid på at læse din bog, men her er en skabelon til, hvordan du hurtigt og præcist kan præsentere din udgivelse bedst muligt.

Jeg anbefaler KRAFTIGT, at du, inden du sender en mail af sted, lige klapper af, hvorvidt din udgivelse passer til den type litteratur, bloggerne tidligere har anmeldt. Der findes bloggere, der skriver om nærmest alt, men hvis du ønsker et godt samarbejde, er det et minimum af pli at sørge for, du ikke er den, der f.eks tilbyder en børnebog til en, der kun anmelder krimier eller lige omvendt.

Hvis du primært eller udelukkende udgiver e-bøger og lydbøger, skal du være ekstra opmærksom på, at den bogblogger, du henvender dig til, modtager digital litteratur. Som jeg skrev i starten af denne guide, er den fysisk udgivelse i mange tilfælde bloggerens “løn” for det stykke arbejde, der bliver lavet, og du kan derfor stå med en øget risiko for et nej eller udeblivende respons, hvis du ikke laver dit hjemmearbejde.

Skabelon til mail:

Overskrift: Genre + titel + forlag hvis relevant
Et eksempel kunne være: Ny fagbog “KSHDKs Instruktionsamanual” fra KSHDKboeger.

Hej [Bogbloggerens URL]

Jeg skriver til dig angående min udgivelse [Navn på udgivelsen] med henblik på anmeldelse.

[Udgivelsen bagsidetekst/Information om udgivelsen/Hvorfor bogbloggeren skal læse netop din bog]

Hvis du ønsker at anmelde udgivelsen, skal jeg bruge følgende information [adresse/telefonnummer/hvad der er nødvendigt]

Tak for din tid.

Hilsen [Indsæt navn + kontaktinformation]

Derudover er det også ALTID en god ide at vedhæfte forsiden på udgivelsen samt en læseprøve, en pressemeddelse eller som minimum et link til et sted, hvor bloggerne kan læse sig til yderligere information.

Hvis du ønsker, at bogen skal anmeldes inden for en bestemt periode, er det også en god ide at inkludere det allerede fra start, så bloggeren har god mulighed for at takke nej, hvis de ikke kan overholde deadline.

Efter mailen er sendt

Selvom det virker som almindelig god opførsel, skal du ikke umiddelbart forvente at få svar fra de bloggere, du har taget kontakt med.

De fleste bloggere modtager en overraskende mængde henvendelser, og af ren høflighed har de fleste ikke lyst til at skrive tilbage med et nej eller en hård afvisning.

På mange måder minder bloggere ligesom pressen om Tinder: Der skal fiskes bredt og skydes med spredehagl, om end de hagl helst skal ramme bare nogenlunde præcist. Skriv derfor gerne til et par stykker og prøv dig frem, til du finder den fremgangsmåde, der er rigtig for dig. Pr. mail er det mest gængse, men jeg modtager personligt også flere henvendelser fra forlag via Instagram DM.

Hvis bloggeren siger ja tak til anmeldelse af bogen, kan du nu fremsende den til adressen, og så er alt ude af dine hænder, for nu begynder bogbloggerens arbejde.

Et kig på “BOGEN OG LITTERATURENS VILKÅR 2018”

Det undrer nok ikke nogen at jeg er lidt nørdet, hvad det gælder det litterære landskab i Danmark. Som bibliotekar og fagpolitiker har jeg meget investeret I hvordan bogen som medie klarer sig, og særligt hvordan biblioteket spiller ind i den danske litteraturformidling. Jeg er dog også bogblogger, amatøranmelder og læser, hvilket gør at jeg også på helt privat front interessere mig for hvordan det egentlig går.

Under Slots- og Kulturstyrelsen er “Bogpanelet” et selvstændigt organ der observere og kommentere på udviklingerne indenfor den litterære verden i Danmark. Hvis I er interesserede kan I følge deres arbejde: her

Rapporten “Bogen og litteraturens vilkår 2018” blev publiceret oktober 2018, og kan læses her

I det følgende vil jeg dele de pointer jeg synes er mest interessante, og I er mere end velkomne til at diskutere med!

“BIBLIOTEKER: BØGER KASSERES, MEN MANGE NYANSKAFFELSER

Bibliotekerne udgør et meget vigtigt led i bogens og litteraturens fødekæde, og der er derfor ikke overraskende lejlighedsvis debat om bibliotekernes virksomhed, herunder deres indkøbs- og kassationspolitik.
I denne årsrapport har vi derfor sat yderligere fokus på bibliotekernes bestand af materialer for herved at kunne kvalificere diskussionen om forholdet mellem kassation og nyanskaffelser, samt hvorvidt den enkelte titel er tilgængelig i få eller mange eksemplarer på bibliotekerne. I perioden 2012 til 2017 er der kasseret 71.081 titler blandt alle former for fysiske materialer (bøger, cd’er, m.m.), men i samme periode har indkøb af nye titler været større, sådan at der i 2017 var 11.272 flere titler tilgængelige på bibliotekerne sammenlignet med 2012. I alt var der 490.672 titler tilgængelige på bibliotekerne i 2017 sammenlignet med 479.400 titler i 2012.
Der sker samtidig en forskydning, så der samlet set er flere titler, som er tilgængelige i færre eksemplarer, hvilket også skal ses i lyset af lukning af biblioteksfilialer, ligesom en vækst i de såkaldt interurbane udlån vidner om, at titler i voksende grad bringes hjem til låneren fra andre filialer. Ser vi alene på bibliotekernes anskaffelse af nye bøger udkommet i perioden 2008-2017, gør der sig nogle interessante forhold gældende. Fra 2012 til 2017 anskaffes 85.395 titler fra nyudgivelser i den nævnte periode, og blandt de nye titler er der også mange, som anskaffes i et stort antal eksemplarer. Hvis vi ser på titler, der anskaffes i 101-1.000 eksemplarer, vokser tallet fra 14.091 i 2012 til 24.772 i 2017.  Det er især nyudgivne romaner og billedbøger, som anskaffes i mange eksemplarer, mens faglitteratur, digte og dramatik anskaffes i færre eksemplarer. Når man ser på den nyere del af bibliotekssamlingen, finder man altså en mere forskelligartet fordeling, hvad angår antal eksemplarer af hver titel, end vi finder for samlingen som helhed. Det peger på, at bibliotekssamlinger er dynamiske og genstand for en stadig tilpasning i forhold til materialernes aktualitet og brugernes efterspørgsel. Det overflødiggør ikke kulturpolitisk diskussion af materialevalg og bestand af fysiske materialer, men en sådan diskussion må medreflektere samlingernes dynamiske karakter.” – Side 6.

Udbuddet stiger – på trods af kassation.
Siden 2012 er der mere end 70.000 titler (i denne sammenhæng altså bøger, musik, tidsskrifter m.m.), som ikke længere er til stede på landets folkebiblioteker. Derudover ses en stor stigning i antallet af titler, der kun findes i ét eksemplar på folkebibliotekerne, fra 82.150 titler i 2012 til 109.251 i 2017, svarende til en stigning på 33 %. Tilsvarende ses der et fald i titler, der er tilgængelige i mellem 100 og 1.000 eksemplarer på 16,4 %. Udviklingen er en naturlig konsekvens af, at der i disse år kasseres en del materialer på
bibliotekerne for at effektivisere og spare dyr opbevaringsplads. Dog er kassationen også en uundgåelig del af det at drive et bibliotek, da bibliotekerne som led i deres materialepleje skal forholde sig til materialernes relevans, blandt andet ud fra aktualitet, udlån, om materialet er  udtjent osv., og derfor vil der altid blive kasseret bøger” – side 31 – 32

Da jeg læste det her, kunne jeg næsten have fistbumpet, for årh hvor er det fede nyheder ovenpå hele kassationspolimikken. Jeg ved ikke om nogen af jer kære læsere kan huske det, men i særligt 2015 var der ramaskrig og bål og brænd i forbindelse med en større kassationsrunde i Københavns Kommune. Jeg er hverken selv i den ene eller den anden grøft, men jeg er klart tilhænger af at biblioteket skal være brugbart og tilgængeligt og som børnebibliotekar betyder det at hylderne er nemme at navigere og at der har været en voksen kurrator indenover.

“Antallet af romaner til voksne er steget med 98 % siden 2009, og antallet af
fortællinger til børn er steget med 55 %. Derudover er antallet af lyriktitler skrevet på dansk steget med 62 %, men lyrikken udgør stadig kun en mindre del af den samlede skønlitteratur. Det lader ikke til, at det udelukkende er en stigning i selvudgivelser, der fører til den markante stigning. Godt nok er antallet af skønlitterære
forlag/udgivere steget fra 177 i 2009 til 236 i 2016 og lander på 222 i 2017. Men de allerstørste forlag udgiver også flere titler i dag, end de gjorde for ti år siden” – Side 11.

Det her er noget jeg godt havde på fornemmelsen, men derfor er det stadig vidunderligt at se på skrift. Der udkommer vanvittigt mange bøger I de her år, jeg har endnu set nogen påstå op til 16 om dagen, så at tallene faktisk reflektere den virkelig jeg oplever er ren glæde. Det ses også I det næste afsnit, hvor samme pointe særligt kan ses indenfor børne litteraturen.

“Antallet af forlag/udgivere, der producerer bøger til børn og unge, er med 168 aktive forlag/udgivere i 2017 på det højeste niveau i den tiårsperiode, der belyses her. Fra 2016 til 2017 ses en stigning på 34 forlag/udgivere, og tilsvarende falder det gennemsnitlige antal udgivelser fra 11 til 9,2. Det kunne tyde på, at en række af de nye forlag/udgivere trækker gennemsnittet ned, fordi de ikke har udgivet ret mange titler i løbet af året sammenlignet med de mere etablerede forlag.
Tallene kan for eksempel sammenholdes med udviklingen i produktionen af romaner og noveller for børn (figur 1.6), hvor der fra 2009 til 2017 har været en vækst på 49,5 % i antallet af årlige udgivelser, og dermed er der over en årrække sket en væsentlig stigning i både antallet af aktører og antallet af udgivelser. Som man kan se i næste kapitel, har forlagenes omsætning på børne- og ungdomslitteratur de sidste fem år ligget
ret stabilt, og det er derfor svært at konkludere, dels hvad årsagen til stigningen i antallet af udgivelser og forlag er, dels hvad konsekvenserne af denne udvikling er.” – Side 20.

Personligt ser jeg meget frem til hvad der reelt kommer til at ske med både udbud og efterspørgsel på børne/unge litteratur de næste par år, specielt når den nedadgående læselyst blandt voksne kombineres med heldagsskole og endnu flere udgivelser. Jeg sidder ihvertfald som observatør og er klar på at følge med.

Mest læste indlæg i 2018

Så er 2018 gået, året hvor jeg i juni måned besluttede mig for at genoplive bloggen. Der har været næsten 2000 unikke besøgende igennem de sidste 6 måneder, og det er jeg utroligt taknemmelig for. Tak for jeres kig, og for alle de seje læseoplevelser bloggen har bragt mig!

I den forbindelse har jeg været i maskinrummet, og kigget lidt på statistikker, hvilket gør at jeg nu (med trommelhvirvlen) præsentere 2018 tre mest læste indlæg på KSHDK!

Nummer 1!

Det er uden diskussion blogindlægget “En guide til anmeldereksemplarer“, der har fået allerflest visninger, hvilket jeg sagtens kan forstå for indlægget er nemlig skrevet på baggrund af at der ikke kom en eneste guide op på dansk, da jeg søgte på google. Jeg går stadig og pusler med nummer to i serien, og vil gerne så vidt som muligt være åben omkring hvordan alt det her bogbloggeri reelt fungerer når man er ny i spillet!

Guiden kan læses her

Nummer 2!

11426650_1490565917924644_469119556_n

Jeg kan på ingen måde svare på hvorfor eller hvordan, men min anmeldelse af “Kære Dødsbog” (som I øvrigt også er en rigtig fantastisk bog!) er den boganmeldelse der er besøgt flest gange, selvom den er fra 22. september 2015.

 Anmeldelsen kan læses her

Nummer 3!
img_3100

Sidstepladsen i top 3 er bogen “Løvinden” som er skrevet af en 15 årige forfatter, hvilket desværre også ses meget tydeligt som voksen læser. Mit bud på hvorfor indlægget har lagt sig som nr.3 er at jeg har linket fra min Instagram hvor jeg primært anmelder, da Instagrams format desværre ikke var langt nok til at jeg kunne dele alle de tanker jeg havde om bogen – da jeg gerne ville give den en fair og konstruktiv kritik grundet forfatterens alder.

 Anmeldelsen kan læses her.