Anmeldelse: Sku’ det være en anden gang (Bog)

📖: Sku’ det være en anden gang 📖: Lindhardt og Ringhoff 📖: 2019⁠⠀

“Maria havde forestillet sig et helt andet liv. Hun er i trediverne, arbejder i Sydbank Herning som kasser, har stadig ingen børn og nå ja, hendes kærlighedsliv består af en affære med hendes chef. Men nu må det være slut. Hun må hanke op i sig selv og få livet på rette køl.”⁠⠀

📚

Som Silkeborgenser i hjertet er det altid en fornøjelse at læse noget der (til dels) gør grin med dem fra Herning. På den front leveres der, men desværre er det her en bog hvor jeg var fuldstændig om bord indtil ca. halvvejs, hvorefter luften gik ud af ballonen. Maria ønsker sig brændende et andet liv, bare ikke brændende nok til faktisk at gøre noget ved det. Alle personer og omgivelser i historien føles så ægte at man som læser næsten burde kunne række ud og røre ved dem, men desværre faldt jeg af da jeg simpelthen ikke kunne forblive fanget af Maria’s personlighed. Der er masser af spændende historier om utroskab og mangel på selv identitet, men Maria’s liv og moral er så langt fra mit eget at jeg ikke kunne relatere. Bogen er dog utroligt godt skrevet. Dialogen er troværdig, alle karakterer er tredimensionelle, og det at handlingen foregår i december giver et rigtig lækkert twist af påtvunget selvransagelse. Det er en bog jeg vil anbefale til den “unge” voksne læser på omkring Marias alder, som gerne vil have en bog der både kan underholde men som også leder til let eftertanke.⁠⠀

3/5 ⭐

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.