Anmeldelse: Eva & Adam (Tegneserie)

Adam & Eva

Forfatter: Måns Gahrton
Udgivelsesår: 2003
Forlag: Bogfabrikken

“13-årige Adam starter i en ny skole og kommer i klasse med Eva, men hvordan skal generte Adam finde ud af, om hun vil komme sammen med ham?”

Sådan starter fortællingen om Eva og Adam, to unge svenske mennesker der lige er startet i 7. klasse. Eva og Adam oplever meget sammen, kanoture, jalousi, venskaber, skilmisser, mobning og våde vinterkys, men lige meget hvad bliver de ved med at holde sammen.

Jeg læste serien første gang for mange år siden på mit barndomsbiblioteket i Silkeborg, og jeg kan tydeligt huske hvor glad jeg var for hver eneste album og hver eneste side, så da jeg så dem i Frederikshavn i ungdomsafdelingen, var det en gensynsglæde af format. Adam & Eva kan noget helt specielt, da de handler om den overvældende, farlige og evigt foranderlige verden de sidste år af folkeskolen er. Jeg oplevede aldrig at serien på Disney Channel eller DR1 fremstod som virkelig, men Eva og Adam har altid fremstået som fuldstændig reelle og ægte, noget jeg ikke vidste hvor meget jeg savnede i ungdomslitteratur indtil SKAM gik sin sejrsgang verden over.

Vil jeg anbefale den? Ja, ja, ja og ja. Eva og Adam deler historien imellem sig, og skifter ofte fortællerstemme, så vi både får Evas oplevelse af livet som mellembarn, det at komme lidt tættere på at blive voksen og skilsmissen mellem hendes bedste venindes forældre. Adam er enebarn og hans historie er om et enebarn og en der er fanget mellem to kulturer da hans far er polak, den handler om at være den nye dreng i klassen, når man gerne vil være den bedste, og hvordan det nu egentlig lige er at være en god kæreste.

Den kan anbefales til alle fra omkring 10 år og op, ligemeget om du som læser selv er ved at kæmpe dig igennem folkeskolen, eller du vil mindes tilbage til de lange sommeraftener og lejerturene der aldrig helt blev som forventet.

 ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s